Vil du være en del af et lille team omkring en dreng på 13 år?

Søger du et meningsfuldt job tæt på Taastrup Station? Bliv en del af et team, der støtter en aktiv 13-årig dreng med autisme i hverdagen.

Vil du være en del af et lille team omkring en dreng på 13 år?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være en del af et lille team omkring en glad og aktiv dreng, der har brug for struktur og omsorgsfuldt nærvær i sin hverdag?

Om opgaven

Du bliver en del af et fast team omkring en 13-årig dreng med autisme og betydelige funktionsnedsættelser. Han er meget aktiv og trives bedst i samvær med omsorgsfulde voksne, der kan skabe tydelige rammer og følge ham tæt i aktiviteterne. Han elsker at lægge puslespil, se YouTube og gå ture til lokale legepladser.

Drengen er nonverbal, men forstår både dansk og tyrkisk og udtrykker sig gennem piktogrammer og billeder. Når I er ude, skal du hele tiden have opmærksomheden rettet mod ham, da han kan finde på pludseligt at løbe væk eller bevæge sig ud på vejen.

Der er behov for hjælp til personlig pleje, da han bruger ble.

Du kan nemt komme til familiens hjem med offentlig transport. Familien bor ca. 15 minutters gang fra Taastrup Station, og der er også busforbindelser tæt på hjemmet.

Om dig

Du er uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring med børn eller unge med autisme. Du arbejder struktureret, er fysisk aktiv og kan være nærværende og opmærksom i samværet med drengen.

Det er vigtigt, at du ikke har dyr hjemme, da familien er allergisk.

Er du faglært, aflønnes du efter din uddannelse.

Arbejdstid

Stillingen er på 20-24 timer om ugen.

Arbejdstiden består af:

  • En hverdagsvagt fra kl. 14.00 til kl. 09.00 næste morgen (19 timer)
  • En weekendvagt fra kl. 12.00 til kl. 09.00 næste morgen (21 timer)
  • Derudover 3-4 fleksible timer om ugen, som planlægges i samarbejde med familien.

DUOS tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene.

Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring, og en sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.

Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering, og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos DUOS.

Er det dig, DUOS søger?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge.

DUOS holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36347900 - tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

DUOS: Mennesker der hjælper mennesker

DUOS hjælper mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS efter at være til stede der, hvor behovet er.

DUOS kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og DUOS ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS' ydelser skal have værdi.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 19.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (20–24 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 2630 Taastrup
Calendar Icon
Kontaktperson Trine-Emilie Schøler
phone Icon
Telefon 36344990

Du finder virksomheden her

2630 Taastrup

Se større kort