Kunne du tænke dig et aktivt job i den friske luft, der både kræver masser af energi og et godt overblik? Så er det måske dig, Q-Park Operations Denmark A/S søger som en af Q-Park's nye parkeringsvagter til holdet i den vestlige del af Storkøbenhavn.
Stillingen er gennemsnitligt på 36 timer pr. uge med mulighed for vagter, som starter om formiddagen og/eller om eftermiddagen i hverdage og weekender. Du vil have et 8-ugers vagtrul, og det forventes som minimum, at du har mulighed for at arbejde lørdag og søndag hver anden weekend.
Q-Park arbejder hele året rundt, og du skal derfor være klar på at opholde dig udendørs i al slags vejr. Q-Park sørger selvfølgelig for fuld sommer- og vinteruniform, og derudover giver Q-Park tilskud til køb af sko og støvler.
Det er vigtigt, at du er en rutineret bilist og har et godt kendskab til den vestlige del af Storkøbenhavn, så du kan køre effektivt fra det ene parkeringsområde til det næste. Det er en forudsætning, at du er villig til at køre i egen bil – selvfølgelig mod refusion jf. statens takster.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har tidligere erfaring som parkeringsvagt. Q-Park sørger i alle tilfælde for at ruste dig til arbejdet gennem e-læring og sidemandsoplæring. Q-Parks arbejdsredskaber, interne kurser og uddannelser er digitale, så du skal have kendskab til brugen af både IT og smartphone.
Arbejdsopgaver- Holde opsyn med de parkeringsområder, som Q-Park administrerer.
- Udskrive parkeringsafgifter jf. skiltede regler.
- Yde kundeservice, herunder at besvare henvendelser fra bilister vedrørende parkeringsregler.
- Du kan arbejde effektivt for at nå de opstillede mål.
- Du kan bevare roen og har en professionel attitude i tilfælde, hvor bilister ikke forstår, hvorfor de har fået en afgift.
- Du er fleksibel og arbejder loyalt for virksomheden.
- Du taler og skriver dansk.
- Du har kendskab til IT og kan bruge en smartphone.
- Du kan fremvise gyldigt kørekort til personbil (B) gennem hele din ansættelse.
- Du kan stille egen bil til rådighed mod godtgørelse jf. statens takster.
- Et selvstændigt arbejde med frihed under ansvar.
- Et aktivt job i den friske luft og med god mulighed for at få gået en masse skridt.
- Attraktiv overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår:
182,60 kr. i timen.
37,18 kr. i aftentillæg for timer på hverdage efter kl. 18.
46,15 kr. i tillæg på lørdage efter kl. 14.
44,59 kr. i tillæg på søn- og helligdage.
50% af timelønnen i forbindelse med overtidsbetaling.
16,75% af ovenstående løndele oveni din løn som SH- og fritvalgsopsparing. 6% af dette udbetales månedligt sammen med lønnen.
11% firmabetalt pension og sundhedsordning gennem PensionDanmark.
Søg stillingenUdfyld spørgeskemaet. Du skal uploade følgende:
- En kort ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du gerne vil være parkeringsvagt hos Q-Park.
- Dit CV, så Q-Park kan se din tidligere erhvervserfaring. CV'et skal indeholde navn og telefonnummer på minimum én tidligere leder, som kan kontaktes for en eventuel reference.
Q-Park afholder jobsamtaler løbende, og annoncen tages ned, når den rigtige kandidat er fundet.