Nye varierede uderum
Grønnehaven har et areal på ca. 7.000 kvadratmeter med udearealer, der består af p-pladser og grønne arealer. Inden den gennemgribende renovering var nogle af disse områder vokset sammen og lignede et vildnis.Vi har moderniseret udearealerne, sådan at der overalt er blomster og grønne planter. Den store grønne plæne midt i bebyggelsen er nu brudt op i mindre felter og indrettet med alverdens blomster, træer, buske og mindre bakker. Det minder om et parkområde, siger Thomas Schultz Larsen, som er Skou Gruppens projektleder.Mellem de forskellige områder er der stier med slotsgrus, hvor bænke skal placeres, så madpakken kan nydes i de grønne omgivelser. Legepladsen er også moderniseret. Til foråret sås der græs.
Urtehaver og ansvar
Rundt omkring på grunden er der etableret bede med muld, så beboerne selv kan tilplante deres egen lille urtehave. Meningen med de små haver og bede er, at beboerne skal føle, at de ikke bare lejer en lejlighed.Ved at give beboerne deres egne små udearealer og urtehaver, bliver der helt sikkert et bedre fællesskab og en større ansvarlighed i Grønnehaven, siger Thomas Schultz Larsen.
Flere p-pladser og cykelparkering
Antallet af parkeringspladser på området er øget fra 30 til 39 p-pladser ved at gå over til skråparkering. Desuden er vejen rundt om bygningerne blevet en anelse smallere, og der er kommet cykelparkering ud for alle opgange. Før var der kældernedgange ved alle opgange, men de er nu reduceret fra 13 til fem nedgange for at få mere udenomsplads. Til gengæld er de fem nedgange blevet brede og lange, så det er nemt at komme ned i kælderen med fx cykel og barnevogn.Beboerhaver
Halvdelen af beboerne har stuelejligheder, som har fået egen udgang og deres egen lille have foran. Der er lavet hæk og hegn mellem de forskellige haver, så der også er plads til lidt privatliv i beboerhaven. Ved tilgængelighedslejlighederne er terrænet hævet med mere end en meter, så beboerne har niveaufri adgang til deres bolig. Der er lavet flisebelægning overalt, med lange ramper og trapper op til lejlighederne.Jeg synes, vi har etableret nogle flotte beplantede bede på skråninger og tilstødende arealer, og alt er adskilt med kanter, værn og små pullerter, der viser vej i mørke. Det giver virkelig en lækker følelse, at naturen er flyttet nærmere og i fokus nu, siger en stolt Thomas Schultz Larsen.
